Efter min uddannelse som psykolog, var jeg i nogle få år kommunalt ansat. Herefter var jeg i mange år ansat som psykolog i Fyns Amt, hvor vi hjalp børn med vidtgående behov, deres forældre, skoler og institutioner. Mine hovedområder her var børn, der havde svært ved at lære sprog og børn med høretab. Herunder børn med CI (Cochlear Implant).
Da amterne blev nedlagt var jeg en kort overgang i Odense Kommune, som konsulent for børn med særlige behov.
Herefter blev jeg leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Nordfyns Kommune i 5 år frem til 2012. Sideløbende med dette arbejde færdiggjorde jeg min børneneuropsykologiske specialist uddannelse og har siden 2009 arbejdet for børneneupsykologerne.dk i Odense.
I en to-årig periode (2013 til 2015) har jeg desuden haft en deltidsansættelse på Vejlefjord Rehabilitering Børneneurocenter, som jeg efter eget ønske fratrådte pr. 1.sep. 2015.
På Vejlefjord Rehabilitering, lavede jeg børneneuro-psykologiske VISO undersøgelser, og udredninger af børn henvist til børneneuro-psykologiske udredning af sygehusene i Region Syddanmark.